Hvad er A45?
A45 er en platform, der automatiserer de lovpligtige A4- og A5-klimaberegninger efter BR18. I stedet for sårbare regneark og manuel dataindsamling samler A45 hele byggeprojektets klimadokumentation ét sted — med AI-assisteret dataudtrækning, realtidsoverblik og automatisk rapportgenerering.
A45 hjælper dig med at:
- Scanne fakturaer og følgesedler, som AI'en automatisk udtrækker data fra
- Beregne A4 (transport) og A5 (byggeplads) emissioner korrekt efter BR18
- Samarbejde med alle parter i byggeriet — bygherrer, rådgivere, entreprenører, underentreprenører og leverandører
- Generere den endelige BR18-rapport klar til kommunen via "Eksporter PDF"
Kom i gang
Du har fået adgang til A45 og modtaget et link til at oprette din konto på a45lca.dk.
- 1.Følg linket og udfyld dine oplysninger
- 2.Bekræft din e-mail
- 3.Når du logger ind, lander du på Projektsiden — din oversigt over alle projekter

Hvis du er blevet inviteret til et projekt af en kollega, modtager du en e-mail med et direkte link. Følg linket for at oprette din konto og få adgang til projektet med det samme. Se Guide til inviterede brugere for en trin-for-trin gennemgang.
Opret dit første projekt
Klik på "Opret projekt" fra Projektsiden. I formularen skal du angive:
- 1.Projektnavn — f.eks. "Boligbyggeri Havnegade 12"
- 2.Kvadratmeter opvarmede areal — det opvarmede etageareal i m²
- 3.Grænseværdi — BR18-grænseværdien for byggeriet (eller en tilpasset værdi)
- 4.Start dato og Slut dato — bruges til at projektere de endelige emissioner over byggeperioden
- 5.Lokation — bruges af AI'en til automatisk at beregne transportafstande
Klik på "Tilføj projekt" for at oprette projektet.

Vigtigt om Start dato og Slut dato: Disse datoer har direkte indflydelse på den Projekterede værdi, som er det vigtigste compliance-nøgletal. A45 bruger dem til at fremskrive, hvad det samlede udslip vil være ved projektets afslutning baseret på de hidtil registrerede emissioner. Sæt dem så præcist som muligt fra start.
Navigation i A45
Global navigation
Når du logger ind, har du adgang til tre hovedsider:
- Projektsiden — en oversigt over alle dine projekter. Herfra kan du oprette nye projekter eller åbne eksisterende
- Dashboard side — et samlet overblik over alle projekters compliance-status, med fremhævning af projekter der nærmer sig eller overskrider grænseværdien
- Indstillinger — her administrerer du dine notifikationsindstillinger
Inde i et projekt
Når du åbner et projekt, har du adgang til følgende sider:
| Side | Beskrivelse |
|---|---|
| Overblikket | Viser nuværende status, grænseværdi, projekterede værdi, kilo CO₂ i alt (opdelt i A4/A5), og seneste emissioner |
| Emissioner | Detaljeret liste over alle emissioner — metode, hvem der har tilføjet, hvornår, klimapåvirkning. Her kan du også slette emissioner |
| Klade | Scannede fakturaer der afventer manuel gennemgang |
| Rapporterne | Dokumentationsside, hvor du kan eksportere den endelige rapport via "Eksporter PDF" |
| Team | Inviter og administrer samarbejdspartnere |
| Projektindstillinger | Rediger projektets oplysninger |
Konfigurér faste tillæg
Når projektet er oprettet, konfigureres faste tillæg automatisk. De sikrer, at standardposter altid er inkluderet i din beregning:
| Tillæg | Type | Beskrivelse |
|---|---|---|
| Terminalprocesser | Automatisk | Lagring og omlastning af materialer. Tilføjes automatisk (+0,02 kg CO₂e/m²/år) når A4-transport er registreret |
| Emballage plus | Automatisk | Dækker emballage og spild. Tilføjes automatisk (+0,02 kg CO₂e/m²/år) når standardværdier bruges til A4 |
| Transport af jord | Togglable | Bortkørsel af overskuds- og forurenet jord. Standardværdi: 0,06 kg CO₂e/m²/år (BR18 Tabel 10.2) |
| Transport af affald | Togglable | Bortkørsel af byggeaffald til modtageanlæg. Standardværdi: 0,06 kg CO₂e/m²/år (BR18 Tabel 10.2) |
| Transport af materiel | Togglable | Transport af tungt udstyr til/fra byggepladsen. Standardværdi iht. BR18 |
Du finder disse under projektets Overblikket og Emissioner-siderne. Vurder aktivt, om de togglable tillæg er relevante for dit projekt, og slå dem til eller fra derefter.
Invitér dit team
Du kan invitere alle parter direkte fra platformen:
- 1.Gå til Team i projektets navigation
- 2.Indtast en e-mailadresse og vælg en rolle fra dropdown-menuen:
- Medejer — fuld adgang til projektet (typisk rådgivere, ingeniører eller bygherrer)
- Projektmedlem — kan tilføje og redigere data i projektet (typisk entreprenører)
- Bidragsyder — kun adgang til egne data (typisk underentreprenører)
- Leverandør — kun leveringsrelaterede emissioner (typisk materialeleverandører)
Der er ingen ekstra brugerlicenser for dem, du inviterer — underentreprenører og leverandører opretter en gratis konto.

Jo tidligere du får alle parter ind i A45, jo bedre. Det er langt nemmere at indsamle data løbende end at jagte det bagud. Se Samarbejde i A45: Opsætning af team og roller for en komplet gennemgang af roller, best practices og administration.
Tilføj emissioner
Her begynder den egentlige dokumentation. Du har to måder at registrere emissioner på:
Metode 1: Manuel tilføjelse
- 1.Klik på "Tilføj" for at oprette en emission manuelt
- 2.Vælg kategori: A4 eller A5
- 3.Vælg underkategori og beregningsmetode
- 4.Udfyld felterne og klik på "Gem"

A4 — Transport
Underkategorier: Transport af materialer / Transport af udstyr
Begge underkategorier har de samme beregningsmetoder og felter. BR18 tillader fire beregningsmetoder for A4-transport — du kan frit blande metoderne inden for samme projekt. Vælg den metode, der passer til dine data:
| Felt | Beskrivelse |
|---|---|
| Transport Navn | Kort beskrivelse af transporten, f.eks. "Levering af betonelementer fra ReadyMix" |
| Transport Afstand | Afstand i kilometer fra afsender til byggepladsen (enkelttur) |
| Transportmiddel | Vælg køretøjstype: Lille lastbil (12-14t), Mellem lastbil (20-26t), Stor lastbil m. trailer (34-40t), eller Brugerdefineret — faktor fra BR18 Bilag 2 Tabel 5.4 |
| Lastvægt | Samlet vægt af det transporterede materiale i kg |
| Felt | Beskrivelse |
|---|---|
| Transport Navn | Kort beskrivelse af transporten |
| Brændstoftype | Vælg brændstof: Diesel, Benzin, LPG, CNG m.fl. — emissionsfaktor fra BR18 Bilag 2 Tabel 8.2 |
| Brændstofforbrug | Faktisk antal liter (eller kg) brugt på transporten. Inkl. returkørsel. Ved dellæs: angiv kun din andel |
| Felt | Beskrivelse |
|---|---|
| Transport Navn | Kort beskrivelse af materialet |
| Materialetype | Vælg produktgruppe fra BR18 Bilag 2 Tabel 10.1 (f.eks. fabriksbeton, gipsplader, konstruktionstræ — 27 kategorier) |
| Materialevægt | Samlet vægt af det leverede materiale i kg. Du behøver ikke kende transportafstanden — den er inkluderet i standardværdien |
| Felt | Beskrivelse |
|---|---|
| Transport Navn | Kort beskrivelse af produktet |
| A4 GWP-værdi fra EPD | A4-klimapåvirkning (GWP) som angivet i miljøvaredeklarationen, pr. deklareret enhed |
| Deklareret enhed | Enheden EPD'en er opgjort i: kg, m², m³ eller stk |
| Transportafstand i EPD | Den transportafstand, som EPD'en er beregnet ud fra (km) |
| Faktisk transportafstand | Den reelle afstand fra producent til din byggeplads (km) — bruges til at skalere EPD-værdien |
| Mængde | Antal deklarerede enheder, der er leveret |
A5 — Byggeplads
A5 dækker alt, der sker på selve byggepladsen: energiforbrug, maskiner over 1 ton, byggeaffald og bortkørsel. Energi og udstyr skal altid opgøres med faktiske, målte data.
Forbrug på byggepladsen
| Felt | Beskrivelse |
|---|---|
| Udstyrets navn | F.eks. "Gravemaskine CAT 320" eller "Teleskoplæsser" — kun maskiner over 1 ton skal medregnes |
| Brændstoftype | Vælg brændstof: Diesel (3,44 kg CO₂e/L), Benzin, LPG, CNG m.fl. — faktor fra BR18 Bilag 2 Tabel 8.2 |
| Mængde | Antal liter brændstof (eller kg) forbrugt i perioden |
| Start dato / Slut dato | Perioden, udstyret har været i brug på byggepladsen |
| Felt | Beskrivelse |
|---|---|
| Facilitetens navn | F.eks. "Skurvogn belysning" eller "Udtørringsvarme" |
| Energitype | Vælg energikilde: El (DK-mix), Fjernvarme eller Ledningsgas — faktor fra BR18 Bilag 2 Tabel 8.1 (årsafhængig) |
| Mængde | Faktisk forbrug i kWh aflæst i byggeperioden |
| Start dato / Slut dato | Perioden, faciliteten har været aktiv |
Affald fra byggepladsen
| Felt | Beskrivelse |
|---|---|
| Affaldsfraktion | Vælg fra BR18's 15 fraktioner: Beton (0,17), Metal (1,97), Gips (0,33), Træ (0,14), Plast (5,17) m.fl. — faktor fra Bilag 2 Tabel 11 (kg CO₂e/kg) |
| Vægt | Samlet vægt af affaldsfraktionen i kg (typisk fra vejeseddel) |
| Felt | Beskrivelse |
|---|---|
| Produktnavn | Navn på det produkt, der er gået til spilde |
| Vægt | Vægt af det bortskaffede materiale i kg |
| Klimapåvirkning (A1-C4) | Produktets samlede klimapåvirkning pr. kg fra EPD'en (kg CO₂e) |
Affaldskørsel
| Felt | Beskrivelse |
|---|---|
| Transportnavn | Kort beskrivelse, f.eks. "Container til genbrugsstation" |
| Transport Afstand | Afstand til modtageanlæg i km |
| Affaldsmængde Vægt | Samlet vægt af det transporterede affald i kg |
| Transportmiddel | Vælg køretøjstype — som for A4 afstandsbaseret |
| Felt | Beskrivelse |
|---|---|
| Transportnavn | Kort beskrivelse |
| Brændstoftype | Vælg brændstof — som for A4 målt brændstof |
| Brændstofforbrug | Faktisk antal liter brugt på affaldskørslen |
- Transport af byggeaffald — 0,06 kg CO₂e/m²/år
- Transport af jord — 0,06 kg CO₂e/m²/år
Metode 2: Scan faktura (AI-assisteret)
- 1.Scan faktura — klik på "Scan faktura" og upload en faktura
- 2.AI-behandling — A45's AI scanner dokumentet
- 3.Fortsæt til klader — klik på "Fortsæt til klader"
- 4.Gennemgå — klik på "Gennemgå" på den enkelte kladde
- 5.Gem — klik på "Gem" for at registrere emissionen

AI'en kan lave fejl. Gennemgå altid de udtrukne data.
Hold styr på dit CO₂-forbrug
På projektniveau — Overblikket
Overblikket er dit primære statusvindue og viser:
- Nuværende status — hvor projektet ligger lige nu
- Grænseværdi — den maksimale tilladte CO₂-udledning
- Projekterede værdi — fremskrivning af forventet samlet udslip
- Kilo CO₂ i alt — opdelt på A4 og A5
- Seneste emissioner — de nyeste tilføjede emissioner

Den Projekterede værdi er dit vigtigste compliance-nøgletal. Hvis den nærmer sig grænseværdien, skal du handle.
På tværs af projekter — Dashboard side
Dashboard side giver dig compliance-overblik på tværs af alle dine projekter.
Kan du se, at projektet nærmer sig grænsen? Overvej at skifte fra standardværdier til EPD'er eller faktisk målt brændstof.
Eksportér rapport
- 1.Gå til Rapporterne i projektets navigation
- 2.Bekræft at alle emissioner er gennemgået, og at Klade er tom
- 3.Klik "Eksporter PDF"
Rapporten indeholder:
- Samlet A4- og A5-emissionsfordeling
- Metodespecifikke tabeller
- Compliancestatus
- Bidragsyderoversigt
- Fuld sporbarhed — komplet auditlog
Typiske dokumenter du kan scanne
| Dokumenttype | Bruges til | Eksempel |
|---|---|---|
| Faktura fra leverandør | Materialtransport (A4) | Faktura for levering af beton |
| Følgeseddel | Transport (A4) | Følgeseddel med vægt og afstand |
| Transportdokument / fragtbrev | Transport (A4) | Fragtbrev med brændstofforbrug |
| Energifaktura | Forbrug på byggepladsen (A5) | Elfaktura for byggekran |
| Affaldsdokumentation | Affald fra byggepladsen (A5) | Kvittering for containerafhentning |
Ofte stillede spørgsmål
Mellem vores guides og platformen selv får du den hjælp, du har brug for. Du behøver ikke kende BR18 på forhånd — men hvis du er nysgerrig, kan du finde de relevante afsnit i BR18 §297-298 og Bilag 2.
Ja — invitér dem som Bidragsyder, så får de adgang til kun at tilføje deres egne data.
"Scan faktura" bruger AI til automatisk at udtrække data fra et dokument. "Tilføj" er til manuel indtastning, hvor du selv udfylder felterne.
Når du scanner en faktura, lander resultatet på Klade-siden som et udkast. Her gennemgår du AI'ens udtrækning og klikker "Gem" for at registrere emissionen.
Du kan rette de udtrukne værdier manuelt på Klade-siden, inden du klikker "Gem". Hvis en emission allerede er gemt, kan den slettes og oprettes på ny med de korrekte data.
Ja. Som Ejer eller Medejer kan du slette en emission fra Emissioner-siden og derefter oprette en ny med de korrekte data.
Du kan manuelt tilføje de manglende emissioner via "Tilføj"-knappen baseret på anden dokumentation. Alle manuelle indtastninger logges med fuld sporbarhed.
Ja, du kan eksperimentere med at skifte metode og se resultatet, før du klikker "Gem".
Rapporten giver mest mening ved projektafslutning, men du kan til enhver tid gå til Rapporterne og klikke "Eksporter PDF" for at generere et foreløbigt overblik.
Nuværende status viser det aktuelle akkumulerede udslip. Projekterede værdi er en fremskrivning af, hvad det samlede udslip forventes at være ved Slut dato, baseret på det hidtidige mønster. Den Projekterede værdi er det vigtigste tal at holde øje med for compliance.
Terminalprocesser tilføjes automatisk, når A4-transport er beregnet, og Emballage plus tilføjes, når du bruger Standardværdier til A4. Disse kan ikke slås fra. Transport af jord, Transport af affald og Transport af materiel kan du selv toggle efter behov.
Dine projektdata og beregninger gemmes i 30 dage, så du har tid til at eksportere.